Grotesk

..som tiden dog flyver!

Nu er det 7 måneder siden at jeg lå der med et splinternyt menneske på maven, kamptræt efter en fødsel som ellers forløb sig bedre end jeg nogensinde havde turde håbe på.
Som mange havde lovet mig det, var jeg ikke fuldstændigt forelsket. Vil nok nærmere sige at jeg var forundret ..og fascineret? Og ikke bare de første dage men mange uger og ja faktisk måneder efter. Jeg undre mig stadig over at JEG har skabt det der lille menneske. Vel at mærke med lidt hjælp fra Morten. Men stadig. En ting er i hvert fald sikkert. Den der helt inderlige moderkærlighed har godt nok fundet sin vej til mit hjerte. Hold nu op hvor jeg elsker hende. Og hun har bare så skide travlt med at blive stor.

Glæde, værdsættelse og taknemmelighed.

Jeg har simpelthen så mange ting at skrive om. Så mange ting at jeg slet ikke ved hvad jeg skal skrive. Vi har voldsomt travlt for tiden men vi hygger os gevaldigt. Jeg har mega meget overskud, og Mika - ja hun er verdens nemmeste baby og med på den værste. Så længe mor er glad er Mika glad. Og jeg er bare SÅ taknemmelig!
Jeg har opdaget vigtigheden af taknemmelighed. Jeg er nemlig gået igang med et nyt projekt. Det udspringer af nytårs fortsæt nummer 2 - om at være mere positivt indstillet overfor alting. Da jeg satte min kære veninde ind i hele trummerummet rådede hun mig til at købe dennehersens lille lyserøde sag:




Taknemmelighed - Dagbog over mine glæder
..hedder den så fint. Og den er intet mindre end genial. Det er ganske enkelt en dagbog, hvor der hele vejen igennem er små "opgaver". Idag gik opgaven f.eks. ud på at lave en taknemmelighedsliste: "Sæt dig godt til rette og skriv ti ting du er taknemmelig for, lige nu i det øjeblik du skriver". Igår skulle jeg lægge mærke til tre ting der gjorde mig glad mens jeg var på farten og skrive dem ned når jeg kom hjem. og sådan kører det altså, med små opgaver hele bogen igennem. Det virker simpelthen så banalt og jeg var bestemt ikke særlig overbevist da jeg første gang sad med den i hånden. Men nu er der gået en uges tid. Og HOLD KÆFT hvor det virker.

Jeg må blankt erkende at der simpelthen er så mange ting jeg med tiden har taget for givet. Verden er præcis som man ser på den. Den skabes af de følelser vi render rundt med i kroppen. Og det er lidt som om, at når jeg så ivrigt kigger efter de små glæder i livet og alle de ting jeg har at være taknemmelig for, så dukker der altså bare flere og flere ting op som jeg kan være glad og taknemmelig for!
Citat fra bogen: "Vær taknemmelig for det du har, så vil du få mere. Hvis du fokuserer på det du ikke har, vil du aldrig få nok" - sooo true


Nåmen nok om det.
Idag har mine bedsteforældre været på besøg. De kommer efterhånden en gang om ugen. Så har de frokost med, vi hygger, taler om Mika og hvad der nu lige optager os. Og så tager de hjem efter en god kop eftermiddagskaffe og for det meste farmors hjemmebagte kager. Namnam. Det betyder så meget for mig at de bruger al den tid på os.

Imorgen står den på kaffe på vesterbro med et styks deeeeejlig og virkelig savnet veninde. Fredag er det mødregruppe om formiddagen og x-factor fredag hos de gamle i Ølstykke om aftenen. Og så er det Lørdag! Lørdag skal jeg i byen. Og jeg skal afsted med de fire af mine veninder der bare er LIG MED fest-garanti. Så jeg skal være fuld og glad, lytte til voldsomt højt musik og danse til den lyse morgen.
JEG GLÆDER MIG!

..og nårhjaer! Lige et billede af min engel.



Sådan ser man ud når man ikke gider at sove middagslur

A dream

Der er en helt utrolig salighed der spreder sig i hele min krop hver gang jeg hører denne her sang. Så lækkert.

Sov for satan mand!

Ja, det er titlen på Nephews (næsten) nyeste skud på stammen

- OG en vældig passende overskrift på mit største problem lige for tiden, nemlig at gå i seng. Ikke fordi selve soveprocessen som sådan er et problem, jeg elsker at sove, specielt når vi sover længe :) Nej det er nu mere det der med at få mig bevæget ind i soveværelset for dernæst at lægge mig i sengen og falde i søvn. Det er simpelthen næsten en umulighed for mig. Og jeg ved faktisk godt hvorfor.

Fordi Mika sover. Og Morten sover. Selv kattene sover. Og der er musestille i hele lejligheden. Ingen der kræver flaske, bleskift, opmærksomhed eller kærestetid. Det er bare MIG og stilheden ..og for det meste computeren, men det er så hvad det er. Jeg ELSKER det. Bare at sidde her for mig selv og kunne gøre præcis hvad jeg har lyst til. Og jeg kunne godt bruge meget mere af det.
Nu har jeg da også lavet en aftale med Morten om at han tager Mika med ud af huset en gang imellem i nogle timer, og så kan jeg få lov til at sidde her, helt for mig selv og nyde stilheden.
Det her natteroderi er i hvert fald ikke skide smart i længden. Slet ikke når man er ejer af et styks fantastisk baby som man så gerne vil være en fantastisk mor overfor i dagtimerne.
Så konklusionen må være; DET skal der laves om på. Gerne nu tak!!

Om halvdøde dyr og udskudt nytårsfortsæt

Jeg har de to dejligste katte i verden. Mille og Dixie. Dixie er en fin 1 årig sortpåhvid banditsag som springer rundt over det hele og er på eventyr dagen lang og hun har for det meste overhovedet ikke tid til det der kæleri. Mille er en hendes totale modsætning - en halvfed 8 årig gammel kone som render mig i hælene dagen lang med ét formål - at blive kælet med.. Nå, men det var nu ikke så meget det det skulle handle om, så til sagen.

Da jeg sidder midt i en lækker omgang baby-massage med totalt tilfreds baby, og kongen af Queens i fjerneren, spotter jeg følgende:



..og ja du har set rigtigt. Det er en mus og en ganske død en af slagsen.. På mit gulv.. I min stue. Yikes. Dixie spinder som bare fanden og er skide stolt af sig selv og den fiiine gave hun har bragt mig. Jeg når da også at rose hende til skyerne og takke for gaven da jeg midlertidigt har afblæst projekt babymassage og er på vej ud i køkkenet for at finde gummihandske. Da jeg mentalt har klartgjort mig til at fjerne kræet og står i stuen igen med gummihandske på hånden er musen gudhjælpemig forsvundet!
Tænker med det samme at det må være Millemissen der har hapset den med ind i soveværelset, da Dixie jo fulgte med mig ud i køkkenet. Men jeg må tro om igen, for netop som jeg drejer rundt på hælen sker det!
Det stakkels lillebitte musekræ er overhovedet ikke særlig død. I hvert fald ikke helt. Staklen kæmper en brav kamp med halvdød bagkrop og vældig levende forkrop for at komme i dækning under mit fjernsynsbord. Mit dyreelsker-hjerte er selvfølgelig fuldstændig knust og når kun lige at grue for at jeg skal stå for en evt. aflivning af kræet, da Dixie nærmest fælder mig bagfra, snupper den, spurter ud af døren, ned ad trappen, og ind i busken. Og væk var den så og jeg slap altså for en aflivning! ..denne gang? Men tænk nu hvis det skete igen?! Jeg ville da ikke have den fjerneste idé om hvad søren jeg skulle stille op. ØV, siger jeg bare!
Men ak ja. Man kan jo trøste sig med at det er naturens gang. Jeg synes altså bare at det er fandens problematisk når jeg lige pludselig skal blandes ind i det!



P.s. Nytårsfortsæt nr. 3 er hermed udsat til mandag.

Små hjerner små fornøjelser

Småfnisende på den der rigtig lillepigeagtige måde stod Morten ude i køkkenet og jeg gik ud for at se hvad han lavede:





"SE skat jeg har brugt alle de magneter vi har"

Nytårsfortsæt

Jaja, bedre sent end aldrig..

- Vaske op, lave allround oprydning en gang dagligt samt vaske tøj én gang om ugen.

- Bande mindre.

- Gå i seng før 24 på hverdage

- Have en mere positiv indstilling til alting!

- I svømmeren med Mika mindst en gang om måneden

- Have mindst en kærestedag + nat om måneden hvor Mika passes. Mindst 5 timers MIG-tid om ugen uden Mika og Morten. Og mindst en tur i byen for mig selv (og forhåbentlig da nogle veninder) hver anden uge.

- Bruge mindre tid på computeren.
Det er vidst et ønsketænknigs-nytårsfortsæt fra Morten til mig.


Er virkelig fast besluttet på at efterleve fortsætterne og indtil videre går det faktisk rigtig godt. Ja måske ikke den med mindre computertid men den gælder altså heller ikke rigtig. Og den med at gå i seng før klokken tolv gælder først fra i morgen ;)